Vi har mange års af erfaring med brunering og mestrer i dag den allerhøjeste kvalitet, herunder den gammeldags metode “stryge-brunering” (også kendt som rust-brunering). Hos Jysk Våben & Ammunitions Center tilbyder vi følgende tre brunerings typer. Kontakt os for råd og vejledning.
Rustbrunering blev anvendt i gamle dage og bliver fortsat anvendt på våben i den høje/dyre klasse, da den er den mest holdbare af alle former for bruneringer. Processen i stryge/rustbrunering er langsommelig og består af serier af bearbejdningsprocesser, som langsomt bygger en sort oxidering op. Oxideringen går dybt ind i metallet og er derfor ekstremt holdbar – Den beskytter efter hensigten (og trods navnet) mod rust og skrammer. Processen er dog også en smule mere kostbar end saltbrunering og anvendes fordelagtig på dine yndlingsvåben, eller dem som skal holde i flere årtier.
Saltbrunering er en mere moderne process og mest anvendt på nyere og billige våben. Den er dog ganske holdbar og desuden den bedste metode hvis man skal brunere små våbendele, eller større dele som har utilgængelige kroge og skarpe hjørner (såsom en lås, aftrækker eller lignende). Den anvendes selvfølgelig også på piber. Man kan give den en skinnende sort-blank brunering (se billeder nedenfor) eller en moderat mat til meget mat overflade. Metoden er mindre tidskrævende og som følge heraf billigere end rustbrunering.
Koldbrunering er en nem og hurtig brunerings metode. Den anvendes primært til reparation af småskrammer, hvor man ikke vil ofre en komplet rust eller saltbrunering. Det er populært sagt blot en sortfarvning af metallet og yder ikke rustbeskyttelse i nævneværdig grad.
På visse våbendele, som pga. stålets sammensætning ikke er rustvillig, kan det være nødvendigt at koldbrunere og der holder det forbavsende godt, men er ikke så kønt som en “rigtig” brunering.
Aluminium kan, hvis det er rent, også “sortfarves” med en special væske beregnet til dette formål – Igen mest til småreparationer.
Hvilken type brunering du bør vælge, afhænger derfor af flere faktorer. Nedenfor ses 3 eksempler på henholdsvis rust og saltbrunering.
Her ses en saltbrunering med en poleret (blank) overflade. Overfladen er spejl-blank og ganske flot, men også relativ udsat for ridser og skrammer.
Her ses en stryge/rust-brunering med en moderat mat / mellem-fin overflade. En meget flot og mange-årig holdbar brunering. NB: Bemærk at rembøjlen er loddet på løbet (klassisk på alle safari rifler) – Dette laver vi også på bestilling.
Her ses en stryge/rust-brunering med en meget mat overflade. Den meget matte overflade er den mest holdbare af alle, da behandlingen herved går dybest ind i metallet. Den matte overflade er også praktisk hvis man vil undgå genskind i sollyset – Ofte et ønske i f.eks. Afrika, hvor man primært pürscher på jagt. NB: Bemærk at rembøjlen er loddet på løbet (klassisk på alle safari rifler) – Dette laver vi også på bestilling.